Sjove indslag til konfirmationen
Til en konfirmation hører en række indslag og sange, men det kan være svært at finde på den rigtig gode idé. Derfor kan det være en hjælp at hente inspiration på nettet og så tilpasse det til lige netop den konfirmation, man skal til. Herunder kommer 3 bud på sjove indslag til konfirmationen.
De sjoveste indslag til konfirmation
Herunder finder du masser af sjove indslag du kan lave til konfirmationen.
Quiz om konfirmanden
Det er altid en god idé at få aktiveret både konfirmanden og gæsterne i sit indslag. Hvis det bare bliver én lang tale, kan det hurtigt blive lidt langt. Derfor kan man vælge at lave en quiz om konfirmanden. Her skal alle gæsterne gætte på, hvad de tror, er det rigtige svar, først, og derefter skal konfirmanden svare på spørgsmålene. Så er det spændende at se, hvor god man har været til at gætte.
Det kan være, at man gerne vil gøre quizzen mere personlig og indslaget lidt længere. Er dette tilfældet, kan man, til nogle af spørgsmålene, vælge at tilføje små historier om sjove (og måske lidt pinlige) oplevelser, man har haft med konfirmanden. Selvfølgelig er det også altid en god idé at krydre indslaget med nogle sjove billeder fra konfirmandens barndom. Hvis billederne også passer til quizspørgsmålene, er det et ekstra plus.
Små konkurrencer mellem konfirmand og gæster
Som nævnt er det godt at få hele festen aktiveret i sit indslag. Så her kommer et forslag, hvor man får lidt flere op af stolene. Dette er en lidt anden udgave af en quiz. Her får gæsterne udleveret en oversigt med navne på konkurrencer og modstandere og skal så gætte, hvem der vinder konkurrencerne. Den ene af deltagerne er selvfølgelig altid konfirmanden, og den anden er forskellige gæster til hver konkurrence.
Konkurrencerne kan handle om lidt af hvert. Det kan både være noget, man ved konfirmanden er god til, noget man ved konfirmanden er dårlig til, eller noget, der handler om at træde ind i de voksnes rækker. Man kan med fordel lave en blanding af disse tre kategorier. På samme måde kan modstanderne også være nogle, man ved er gode eller dårlige til disciplinen. Det kan dog være en god idé at aftale det med dem inden.
Hvis man ønsker at konfirmanden skal vinde de fleste konkurrencer, kan man gøre nogle ting lidt sværere for modstanderen. Dette indslag kan også personliggøres ved at tilføje historier og billeder.
Sang med aktiviteter
Det tredje forslag får for alvor gæsterne op af stolene. Her skal konfirmanden blive siddende på sin stol under hele indslaget, mens gæsterne på skift skal rejse sig og gøre noget ved konfirmanden. Dette indslag kræver, at man skriver en sang og anskaffer sig lidt forskellige rekvisitter, men der er næsten garanteret smil på læben.
Indslaget fungerer ved, at man, som nævnt, skriver en sang, hvor det så er forskellige grupper af gæsterne, der skal gøre forskellige ting undervejs i sangen. F.eks. kan det være, at alle pigerne skal gå op og sætte et hjerte på konfirmanden på et tidspunkt. Senere i sangen skal alle dem med bukser på måske gå op og sige tillykke til konfirmanden osv. Det er lidt kaotisk men meget sjovt.